Akupunktur kan lindre migræne og spændingshovedpine

17 marts 2020
heidi_kirkebaekke

Døjer du ofte med hovedpine? Så ved du, at det kan være voldsomt indgribende i hverdagen og have store konsekvenser for menneskers livskvalitet. Du har måske allerede fulgt alverdens mere eller mindre gode råd for at komme smerterne til livs. Men har du prøvet akupunktur? 

Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin, som er en flere tusinde år gammel lægevidenskab, og det er da heller ikke nyt at bruge akupunktur i Danmark. Akupunktur blev anerkendt i Vesten i 1979, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede metoden velegnet til behandling af en række lidelser.

I dag kender vi danskere blandt andet akupunktur fra fødeafdelinger på landets sygehuse, hvor nålene bruges for at lindre smerterne hos fødende kvinder. Det er generelt en sikker behandling uden bivirkninger – hvis den udføres korrekt, naturligvis.

Behandling med akupunktur foregår ved, at akupunktøren stikker tynde, sterile éngangsnåle ind i huden eller musklerne i de områder på kroppen, som giver symptomerne på hovedpinen. Mange bliver overraskede over, at det ikke gør ondt at få akupunktur. Det beskrives typisk som en følelse af let ømhed eller en trykkende og for nogen sovende fornemmelse.

De punkter på kroppen, som nålene indsættes i, kaldes akupunkturpunkter, og de har forbindelse til hele kroppen via energibanerne. Nålene stimulerer kroppen til at komme i bedre balance og dermed fungere bedre. Hvilke akupunkturpunkter, der skal bruges for at få den ønskede virkning, afhænger af det enkelte menneskes symptomer. Derfor er det vigtigt at finde en akupunktør, som tager sig tid til at sætte sig ind i præcis din historie og dine symptomer og udfordringer. 

Bon Santé Clinic tilbyder akupunktur i Odense med mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Et behandlingsforløb hos Bon Santé indledes altid med en grundig samtale og undersøgelse, så behandlerne i klinikken kan tilrettelægge det behandlingsforløb, som passer bedst til den enkelte patients symptomer eller sygdom.

Flere Nyheder