Et pizzaria kan også være en restaurant
Hvor går skellet egentlig mellem, hvornår noget er en restaurant, og hvornår der er tale om et pizzeria?
Man kan måske slå begge tilfælde op i en ordbog, men bare fordi man har slået en definition fast, så passer det måske ikke med, hvordan man oplever stedet.
Tag nu sådan noget som et pizzaria i Brønderslev: hvordan opfatter du sådan et?
Det er jo nok et sted, hvor du kan bestille mad over telefonen til afhentning eller spise på stedet, eller du kan møde op, lave en bestilling og spise den på stedet eller tage den med hjem.
Man kan jo gøre praktisk talt det samme med en restaurant, hvor der bare er andre uskrevne regler for, hvordan man gør tingene:
Man reserverer måske et bord forud, men man kan også dukke op og tage chancen; man kan godt spørge, om de har mulighed for at lave en bestemt ret, hvis den plejer at være på menukortet, men det plejer man ikke at gøre.
Dit pizzaria er måske endda en restaurant!
Desuden er der mulighed for at få maden med hjem, men der er som regel tale om rester.
Og så har man set i nyere tid, at nogle restauranter satser på at sælge mad ud af huset, men gør det så stedet til et pizzaria?
Skal man sælge pizzaer for at være et pizzeria, eller kan man sælge meget andet?
Det samme kan man jo spørge om, hvad angår en grillbar, om al maden så skal være grillet, eller det blot gælder noget af det – eller om der også her er tale om en bestemmelse.
Men tilbage til pizzariaet: Så lyder det måske finere, når det er en restaurant, men der er formentlig en hårfin grænse mellem, hvornår der er tale om det ene eller det andet.
Og det vigtigste er jo stadig, at man synes om maden.