Giclée – når dit print skal være noget helt særligt

27 august 2020
heidi_kirkebaekke

Skal du have lavet et langtidsholdbart print i rigtig god kvalitet? Så skal du overveje giclée. Det er den teknik, som kunstnere ofte tyer til, hvis de for eksempel skal have reproduceret deres originale værker til kunstprint i høj kvalitet. 

Giclée er creme de la creme inden for print, og det er den trykke-teknik, som feinschmeckere vælger.

Hvad er giclée?

Giclée udtales ‘zhee-klay’ og er kort fortalt en teknik, som man bruger til at printe reproduktioner af blandt andet kunstværker og fotografier. Det er en form for tryk i ekstra god kvalitet, som er egnet til for eksempel eksklusive kunstprint.

Er du på udkig efter nogen, der laver giclée-tryk, finder du dem her: https://www.fluxprint.com/

Når man laver giclée-tryk bruger man papir af høj kvalitet, og man bruger en pigmentbaseret blæk. Derfor kalder man også nogle gange giclée for pigmentprint.

Hvordan gør man?

Man fremstiller et giclée-tryk ud fra en digital kilde. Det kan for eksempel være et digitalt foto, som skal være i den bedst mulige opløsning for at give de bedste betingelser for et smukt print.

I selve printningen bruger man en særlig inkjet-printer, som sprøjter farverne på papiret. Ofte vil blækken lægge sig i et forholdsvist tykt lag på papiret, når man bruger giclée-teknikken.

Blækken, som bruges til giclée, er langtidsholdbar, og den er af en høj, farveægte kvalitet, som gengiver fine nuancer i for eksempel et kunstværk på optimal vis. 

Resultatet er farver i en kvalitet, som er langt mere holdbare end på andre former for print og tryk.

Når man arbejdet med giclée, er papiret, som der trykkes på, naturligvis også afgørende for det færdige resultat. Man kan printe på papir i mange forskellige kvaliteter og prisklasser, og det er en god idé at søge vejledning i forhold til papirvalg, når man står med sin konkrete printopgave.

Flere Nyheder