Kan en gulvafslibning afsluttes med maling?

De fleste med trægulve foretrækker den naturlige glød, træet har, men det er ikke altid en mulighed. Og der ER også folk, der bedre kan lidt en ensartet overflade. Dagens spørgsmål går derfor på, om det er muligt at afslutte en gulvslibning med maling?

Vi har talt med en professionel gulvsliber (fra https://gulvkanonen.dk/) for at høre lidt om mulighederne for at male et trægulv – og ikke mindst for at finde ud af, om det er noget, man kan gøre oven på en afslibning.

For at tage det sidste først; ja, du kan bestemt male trægulvet efter en afslibning. Faktisk bør du ALTID slibe gulvet, inden du maler det, da du på den måde fjerner gammel overfladebehandling og gør plankerne klar til at tage imod malingen.

Er det så en god idé at male gulvet, spørger du måske, og det må være op til den enkelte. Men der kan være situationer, hvor det er den eneste løsning, hvis du ikke vil skifte gulvet.

Når en gulvafhøvling ikke kan klare arbejdet

Meget gamle gulve med stort slid – fx fra sømhuller og mange års brug – kan ikke altid reddes af en gulvhøvl. De fleste kan, heldigvis – men når det ikke er en mulighed, er du nødt til at skifte gulvet, og det kan være en dyr omgang. I den situation giver det god mening at male gulvet i stedet.

Og så er der den helt gyldige årsag, at du måske bare ikke bryder dig om trægulve og derfor hellere vil have et malet gulv. Det er bestemt også en mulighed. Faktisk er det eneste, du skal være opmærksom på, at du får givet gulvet en ordentlig omgang grunder, inden du begynder at male. Alternativt suger brædderne alt for meget maling, og så skal du male 4-5 gange, inden gulvet er fuldstændig dækket – og det gider du sandsynligvis ikke!