Lær dansk i trygge rammer i selskab med ligesindede

08 august 2021
Linnea Brix Larsen

Dansk er et svært sprog. Så er det sagt. Det er dog ikke sværere end, at du sagtens kan lære det, hvis du har tålmodigheden og gåpåmodet. Gode rammer om undervisningen gør det til en ekstra god oplevelse at lære dansk, og hos FEGU i Hellerup står engagerede undervisere klar til at byde dig velkommen indenfor i et trygt læringsmiljø, hvor du kan lære dansk sammen med andre, der er på samme niveau som dig.

 

 

Lær dansk på et hold, der passer til dit niveau

Alle skal starte et sted, og uanset om du har øvet dit dansk længe, eller du netop nu føler dig parat til at gå i gang med at lære dansk, er FEGU et godt sted at starte. FEGU giver dig mulighed for at lær dansk på et hold, hvor I kan støtte hinanden igennem de mange fremmede ord og den svære grammatik. Det er dejligt at have nogle i samme båd at dele udfordringerne med, og du vil hurtigt opleve, at du bliver bedre til dansk, jo mere du øver dig sammen med dine venner på holdet.

 

Klar til at bruge dansk i hverdagen

Med engagement og en struktureret indsats bliver du hurtigt rigtig dygtig til dansk. Det er dog ikke kun inden for skolens mure, at det danske sprog skal øves. Vil du lære dansk, må du også tale dansk i din hverdag. Øv det derhjemme sammen med familien, og brug det på din vej, når du er på arbejde, handler ind i supermarkedet, henter børnene fra institution eller andre steder, hvor det er oplagt at falde i snak med andre. Husk, at dit dansk ikke behøver at være perfekt første gang, og at du kun bliver bedre til sproget ved virkelig at bruge det. Tro os – snart har du helt styr på gloserne og er rigtig glad for, at du har lagt energi i at lære dansk med støtte fra de utroligt dygtige undervisere hos FEGU. 

Flere Nyheder