Professionel hypnose i Aabenraa

01 marts 2022
Astrid Pedersen

editorial

Går du rundt og bøvler med de samme gamle problemstillinger, og føler du ikke at du kan komme videre ved egen kraft? Så skulle du tage og prøve hypnose.

Hvordan foregår en hypnosesession?

Der er ikke så meget hokus pokus ved en terapeutisk hypnose session. Denne form for hypnose, eller hypnoterapi som det også kaldes, har intet som helst til fælles med show hypnose som du måske har set på tv.

Hypnoterapi foregår derved at du efter en indledende samtale med din hypnotisør eller hypnoterapeut får lov at slappe af i en blød stol eller på et leje. Det er lidt forskelligt hvad de enkelte terapeuter foretrækker. Der kan være risiko for at du falder i søvn hvis du ligger på en briks eller på en sofa, hvorfor mange hypnoterapeuter vælger at anvende en komfortabel stol i stedet.

image

Mens du slapper af vil din hypnoterapeut guide dig ind i det der kaldes for en let trance. Du er stadig ved bevidsthed når du er i let trance. Tilstanden kan sammenlignes med de tidlige søvnstadier hvor du ligeledes er særligt suggestiv.

Når du er i let trance er du helt afslappet i din krop, og dit sind er åbent for forslag, helt uden den kritik eller modstand som udøves af det logisk bevidste sind. Hypnoterapeuten skyder så at sige genvej forbi din bevidsthed og ind til den ubevidste del af dit sind hvor kernen af problemet befinder sig.

Denne kerne består i forældede instrukser som ikke længere har nogen funktion – eller måske i værste fald modarbejder dine hensigter omkring hvorledes du gerne vil leve dit liv. En dygtig hypnoterapeut kan erstatte disse instrukser og forestillinger med nye som understøtter dine mål og dermed kan være til langt større gavn for dig.

Du kan bestille tid til hypnose i Aabenraa hos Nicole Hertz via hjemmesiden nicolehertz.dk.

Flere Nyheder